Danmarks hyggeligst dykkerklub! Vi er en dykkerklub, hvor familien er en naturlig del af det fællesskab vi har. Her er ægtefælle og børnene altid velkomne, og vi arrangerer familieture til forskellige sjove attraktioner, der selvfølgelig tit er dykkerrelateret. Mød os også online på Facebook - søg på Blæksprutten Struer. Klubbens hovedaktivitet er naturligvis dykning i Danmarks smukke farvande. Området byder på smukke naturdyk og et meget varieret udvalg af dykkersteder.

Forside

Velkommen til Danmarks hyggeligste dykkerklub

i Kattegatcenters Ocenarium 2011i Kattegatcenters Ocenarium 2011

Med
Vesterhavets store udvalg af fantastiske vrag, er den et oplagt mål for
en god dags dykkeraktiviteter i godt og hyggeligt selskab.

Vi har adgang til Struer Svømmehal to gange i ugen, hvor der er
muligheder for at svømme selv eller være med på et motionshold. Desuden
bliver der dyrket undervandsrugby, og alle er velkomne til at deltage og
kigge på. Søndag eftermiddag er en oplagt mulighed for hele familien
til, at få svømmet og hygget sammen med andre ligesindede.
Mød os på Facebook og se videoer og billeder fra begivenhederne. http://www.facebook.com/?ref=logo#!/groups/85369570414/

Har du aldrig dykket før, kan klubben være behjælpelig med uddannelse,
og vil altid stå klar med hjælp og vejledning. Har du lyst til at
afprøve dine evner som dykker, kan du kontakte os for et prøvedyk og
træningsaften i svømmehallen. Vel mødt!

Kontakt:

Flemming Bertelsen: formanden@blaeksprutten.com www.blaeksprutten.com

Mobil. 5136 4136

Hvem er vi og hvad laver vi?

Vi er helt almindelige mennesker med meget forskellige baggrunde, men vi
er fælles om en passion for naturen og dykning - og ikke mindst
hyggeligt selskab. Hos os er der plads til alle - lige fra feriedykkeren
til den tekniske dykker med alt i udstyr.

Dykkerture

Klubbens hovedaktivitet er
naturligvis dykning i åbent vand. Der er mange måder at dykke på, og der
er sikkert ikke to klubber i Danmark, der dykker på samme måde.

Blækspruttens dykkerrepertoire kan grovopdeles således:

Fjorddyk

De populæreste steder er Odby og
Oddesund - Odby p.g.a. naturen, og Oddesund p.g.a. vindforhold og dybde.
Kan man ikke dykke andre steder kan man altid dykke ved Oddesund.
Stedet er p.g.a. de meget varierende forhold særdeles velegnet til
grundtræning af nye dykkere.

ADVARSEL til dykkere, der ikke er stedkendt: På grund af en ofte meget stærk strøm, er det en meget dum ide ikke at medbringe båd!

Oddesund BroenOddesund Broen Båden Klar Ved Vandkanten: Onsdags dyk, nu mangler vi kun folkeneBåden Klar Ved Vandkanten: Onsdags dyk, nu mangler vi kun folkeneMad på grillen: Vilhelm havde dykkerkniven i brug - han og kniven var skarpeMad på grillen: Vilhelm havde dykkerkniven i brug - han og kniven var skarpeFastelavn 2010: Så skal der deles karameller ud og slåes på tøndeFastelavn 2010: Så skal der deles karameller ud og slåes på tøndeDykket i gang: Flemming Voldum var tovholderDykket i gang: Flemming Voldum var tovholderEn stille dag ved Oddesund: Det gamle færgelejeEn stille dag ved Oddesund: Det gamle færgeleje 

Nærmeste hav er Vesterhavets blå
bølger. Ved Stenbjerg, Nr. Vorupører, er der rev hvor der er en sandt
mylder af dyre- og planteliv. Der er masser af tang, søanemoner,
fladfisk, søstjerner, taskekrabber og hvis man er heldig - en enkelt
hummer.

Ellers findes det meste liv på og
omkring de utallige vrag, der findes i Vesterhavet.  Derfor er mindst
75% af alle dyk også vragdyk. Hvis sigten er god (d.v.s. omkring 10
meter), kan man ofte opleve store stimer af torsk og sej, der svømmer
rundt omkring disse vrag.

Udlandsdyk

I de senere år er det igen blevet
populært blandt klubbens medlemmer at rejse til udlandet for at dykke.
årligt går der ture til Sverige og Norge. Det der trækker er
sigtbarheden, dyrelivet og de gode vrag (vragene langs vestkysten af
Danmark bliver hurtigt ødelagt p.g.a. vandets høje saltindhold, så er
vraget over 100 år, er der næsten ikke mere at se).

Stenbider: Hun (Bo Strange)Stenbider: Hun (Bo Strange)Stenbider: (Bo Strange)Stenbider: (Bo Strange)anemoneanemonehavfrue i fjordenhavfrue i fjorden

Deltagelse i dykkerarrangementer

Skawdyk

Hvert år deltager flere af
klubbens medlemmer i Skawtræf. De næste billeder viser nogle typiske
situationer fra en kuttertur med Oberon, der ejes af Skagen Dykkerklub:

Skagen Dykkerklubs kutter Oberon gøres klar til afsejling mod ???Buenos AiresSnakken går - ikke alt kan være sandt ....De sidste instrukser gives umiddelbart før vandgangBo og Jesper på vej i vandetOpsamling af dykkere
Foto: Kim Hansen

Klubaftner

Blækspruttens klubaftner foregår for det meste i Struer Svømmehal. To gange i ugen, onsdag og søndag, har klubben hele hallen. For
de "gamle" starter aftenen normalt med opvarmning i saunaen - ja, det
er nok snakketøjet der opvarmes mest her! Derefter er det meget populært
at tilbringe resten af klubaftenen i det varme børnebassin - hvor
snakketøjet heller ikke får lov at køle af! De der spiller
undervandsrugby slutter dog af med en ½ -1 times spil.
Hvis man ikke har prøvet det før, så vil man her for første gang i sit liv prøve at svede i vandet!

Dem, der er under uddannelse, har
teori tirsdag aften i klublokalet fra kl 19 til 22, og praktik onsdag
aftener i svømmehallen fra 20 - 22.

Uddannelse

For at holde antallet af aktive
blæksprutter på et niveau, der sikrer hovedaktiviteten dykning, uddannes
der hvert år et hold nye dykkere. Uddannelsen starter for de fleste på
de to årlige Introduktionsaftner, hvor de interesserede kan møde op i
klubhuset for at se og høre lidt om, hvad det vil sige at være medlem af
en dykkerklub.

Introduktionsaften i Blækspruttens bådhal
 Umiddelbart
efter introduktionsaftnerne, starter uddannelsen op med teoretisk
undervisning i klublokalet, og praktisk træning i Struer Svømmehal.


Foto: Streicher Louw

Webmaster (gul flaske) på vej i vandet for første gang (p....koldt)Efter
nogle få måneder, der for den ivrige elev virker som år, kommer man for
første gang ud i åbent vand. Det er vidt forskelligt hvad oplevelse man
får på sit første dyk. Nogle synes det er fantastisk, andre synes det
er rigtigt træls. For det meste er det dykkervejret der sætter niveauet
for oplevelsen, for hvis solen skinner, det er vindstille og der er en
god sigt i vandet, så er det ingen sag at afbalancere for første gang i
saltvand. Men blæser det og er det gråvejr så er det ikke sjovt at
opdage at man måske mangler en kilo bly for at kunne komme under vandet,
og for øvrigt har man også lige tabt en svømmefod! Mit råd til de
uheldige er: Se positivt på det, det kan kun blive bedre.


Foto: Kim Hansen

Undervandsrugby

I klubben er der ca. 15, der
spiller undervandsrugby. Det er en sport, der virkelig giver vandføling,
som er så vigtig når man dykker udendørs. Udover vandføling, giver det
også en god kondition, og man lærer nogle grænser at kende - det er jo
ikke altid modstanderen vil slippe når man trænger til luft ....


Foto: Streicher Louw

Fastelavn

Hvert år er det tradition at
medlemmer af Blæksprutten klæder sig ud og går i optog gennem gågaden
ned til havnen hvor Havkatten bliver slået af tønden.

Optog gennem Struer's gågadeIsflager skubbes til side før tøndeslagning kan begyndeLige før tøndeslagning begynder
Foto: Kim Hansen

Efter endt tøndeslagning, går
turen hjem til klubhuset, hvor der serveres kaffe og fastelavnsboller.
Kattekonger og bedste udklædning præmieres med en flaske gammel dansk -
som naturligvis kan deles (I dykkerordbogen defineres "kan" = "skal"!).

Opvisninger

En gang i mellem bliver
Blæksprutten bedt om at lave en happening som det f.eks. skete ved
genindvielsen af Oddesund Havn i 1994. Følgende billedserie viser
hvorledes en redning simuleres (Kari er offeret):

Kari falder i Oddesund HavnDykkere på vej til undsætningEfter flere minutter på bunden af havnen, er Kari nu reddet opPigen er nu trukket op i båden, og genoplivning kan påbegyndesDa Kari åbenbart ikke vågner op ved almindelig førstehjælp, er det jo godt hun er meget kilden ...
Foto: Kim Hansen

Hvert år er Blæksprutten fast deltager i byfestens optog:

7 mm højisolerende neopren i høj sol midt sommer - en lille forsmag på temperaturen i Helvede
Foto: Kim Hansen

Til de mere PR-relaterede
udstillinger, der almindeligvis foregår indendørs i sportshaller, har
Blæksprutten en transportabel dykkertank.

Familieture

Hvert år gennemfører blæksprutten
arrangementer hvor hele familien kan være med. Det kan f.eks. være besøg
på Strandingsmuseet i Thorsminde og Kattegatcentret i Grenå eller
dykkertur med en eller flere overnatninger på Campingplads til f.eks.
Gl. Ålbo ved Lillebælt.

Hummer i akvarie hos KattegatcentretUbåden Uxxx, som vi så i forbindelse med besøg på Kattegatcentret
Foto: Kim Hansen

Det eneste der ligger helt fast
hvert år er weekendturen til Nr. Vorupør. Her dykker man hvis vejret er
til det, men der festes med sikkerhed!

Juleafslutning

En af de faste traditioner i
Blæksprutten er den årlige juleafslutning i Struer svømmehal. Denne
aften står på sjov, ballade og vandede konkurrencer. Normalt foregår den
som en blanding af sjove konkurrencer og sjove lege. F.eks. er der
opgaven med at fylde en vandfyldt beholder op med luft. Beholderen er
ved starten placeret på bunden i den dybe ende af svømmebassinet, holdt
nede med 20 kg. bly. Det er så meningen at beholderen skal fyldes med
luft så den stiger op mod overfladen. Beholderen fyldes ved at
deltagerne svømmer under vandet fra den lave ende af bassinet, hen til
beholderen puster luft i den, så vandet løber ud, og først derefter går
deltageren til overfladen. Opgaven kan varieres ved at deltagerne evt.
ikke må benytte svømmefødder.

Det er sjovest når deltagerne
deles op i to hold der kæmper samtidigt - det er utroligt så længe nogle
kan holde luften fordi det foregår som konkurrence!

Julefrokost

Det er også en fast tradition at
der hvert år inviteres til julefrokost. Julefrokosten kan varmt
anbefales til de nye dykkere - der finder de hurtigt ud af at de gamle
garvede dykkere ikke altid er helt så garvede. Det er ligesom vinen og
snapsen løsner op for de hukommelsen til de mindre heldige dyk.

Emne/foredragsaftner

Blæksprutten arrangerer flere gange om året foredrag, der enten har relevans til dykning, eller som simpelthen er interessant.

Indenfor de sidste 12 måneder
(1999-2000) er der holdt foredrag om Siriuspatruljen, dykning i
Californien i 60'erne, grejaften for de nye dykkere, poseidon
automateftersyn og sikkerhedsaften.

Arkæologi

Kilen Projektets tømmerflåde på vej til KilenI
klubben har der i en årrække været søgt efter et vikingeskib i Kilen.
Ifølge gamle kilder skulle Knud den Hellige i foråret 1085 have TømmerflÃ¥den klar til brugsamlet
en stor krigsflåde i Limfjorden. Man ved ikke med sikkerhed hvor flåden
samledes, men Kilen ved Struer ville være en god naturhavn til en stor
flåde.

Ifølge en oplysning indsamlet af
Gert Norman, så skulle der en del år tilbage, være observeret en 9 - 10 m
lang vrag i bunden af Kilen. De sidste år har medlemmer af Blæksprutten
med forskellige søgemetoder forøgt at bekræfte/afkræfte observationen.

Indtil videre er der ikke fundet noget, der beviser at der er et vrag.


Foto: Kim Hansen

Klubhuset

I 1994 flyttede Blæksprutten
klubhus fra Jyllandsgade til Den Gamle Brandstation i Bredgade.
Klubhuset befinder sig bag de fire grå
 porte. De to blokke på hver side af portene er beboelsesejendomme. Blækspruttens klubhus, Bredgade 50B, 7600 Struer
Foto: Jan Larsen

Indenfor har medlemmerne opbygget
et klublokale, der fortrinsvis benyttes til undervisning, foredrag,
møder, fester, planlægning af ture og varmestue om vinteren.

En af klubbens aktiviteter hedder
vedligehold af klubhus. De sidste år har der ikke været de store opgaver
ud over oprydning, men nu er nogle af væggene snart ved at trænge til
en omgang maling igen.

(C) Det er ikke tilladt at kopiere tekst eller billeder fra disse sider uden tilladelse fra Webmaster . Almindelig reference på Web via links er naturligvis undtaget denne restriktion