Hvem er vi?

Danmarks hyggeligste dykkerklub!

Vi er en dykkerklub, hvor familien er en naturlig del af det fællesskab vi har. Her er ægtefælle og børnene altid velkomne, og vi arrangerer familieture til forskellige sjove attraktioner, der selvfølgelig tit er dykkerrelateret.

Mød os også online på Facebook og se hvad vi går og laver.

Hvem er vi og hvad laver vi?

Vi er helt almindelige mennesker med meget forskellige baggrunde, men vi er fælles om en passion for naturen og dykning - og ikke mindst hyggeligt selskab. Hos os er der plads til alle - lige fra feriedykkeren til den tekniske dykker med alt i udstyr.

Struer svømmehal

Vi har adgang til Struer Svømmehal to gange i ugen, hvor du kan træffe os søndag fra 1600 til 1730 og onsdag fra 2000 til 2200, hvor der er muligheder for at svømme selv eller være med på et motionshold. Desuden bliver der dyrket undervandsrugby, og alle er velkomne til at deltage og kigge på. Søndag eftermiddag er en oplagt mulighed for hele familien til, at få svømmet og hygget sammen med andre ligesindede.

Blækspruttens medlemmer står altid til rådighed med uddannelse, informationer og hjælp, men husk at vi arbejder frivilligt og at det er skulderklap og de gode oplevelser der driver værket og gør at vi bliver ved med at gøre en indsats for sportsdykning.

Image Title

Ny dykker

Har du aldrig dykket før, kan klubben være behjælpelig med uddannelse, og vil altid stå klar med hjælp og vejledning. Har du lyst til at afprøve dine evner som dykker, kan du kontakte os for et prøvedyk og træningsaften i svømmehallen.

Se mere information omkring uddannelse.

Aktiviteter

Klubbens hovedaktivitet er naturligvis dykning i Danmarks smukke farvande. Området byder på smukke naturdyk og et meget varieret udvalg af dykkersteder.

Dykkerture

Med Vesterhavets store udvalg af fantastiske vrag, er den et oplagt mål for en god dags dykkeraktiviteter i godt og hyggeligt selskab.

Fjorddyk

De populæreste og nærmeste steder er Oddesund, Venø, Odby og Mullerne.

Odby har en fortidskalkgrund med masser af liv. Her ses ofte troldhummer men der er masser af andet liv. Krabber, hummer, sønilliker, søanemoner og meget andet.

Venø, hvor mulighederne for at fange hummer er gode, og hvor den listige fridykker kan fange fine store multer.

Den gamle mole ved Oddesund er bygget af store egetræssøjler og store sten. Der findes et utal af forskellige dyr og planter mellem disse sten. Hummer, krabber, søstjerner, nøgensnegle, sønelliker, søanemoner og meget andet.

Image Title

Se omtale af Oddensund i bladet Dyk Oddesund.

Pillerne ved Oddesundbroen er absolut også et dyk værd. Der er masser af liv på selve søjlerne, så under en deko, keder man sig aldrig. Ved bunden af søjlerne i mellem de store sten, er der gode gemmepladser for hummer og krabber. Dybde på de laveste af pillerne er 6 meter og på de dybeste omkring 19 - 24 meter.

Oddesund er også et fantastisk undervisnings sted, da man kan prøve snart alle forholde her. Dybdedyk med omkring 30 meter. Strømdyk med rigtig kraftig strøm. Natdyk, da området er meget let tilgængelig.

Dagsdykkerture med familien til Oddesund er også godt, da der er en fantastisk natur og nærmiljø.

Image Title

Mullerne i midten af Nissum Bredning, et område i lav dybde med stenbund og en fantastisk masse liv.

Klubaftner

Blækspruttens klubaftner foregår for det meste i Struer Svømmehal. To gange om ugen, onsdag og søndag, har klubben hele hallen. Det er muligt at starte med en tur i sauna, efterfulgt af en god tur i svømmehallen. Aftenen afsluttes i svømmehallens cafeteria, hvor der udveksles erfaringer og sjove historier.

Vedtægter for Sportsdykkerklubben Blæksprutten

Sportsdykkerklubbens vedtægter kan findes her.